Tak! Det er lidt sjovt, for der var et par stykker rundt om mig, der var stærkt utilfredse med, at vi ikke kørte omstillingerne igennem, men vendte det bagud for at bygge op. Jeg så det netop som et tegn på rutine og kynisme. Ro og tillid til planen, så man ikke fik kontrakæppen.
Yes. Og det er den kynisme, som jeg nærmest febrilsk savner hos os. Det er så misundelsesværdigt. Vi kunne jo fucke et maraton op en meter fra målstregen - men drømmen om at vi en dag krydser den gør jo at man holder ved.. It's the hope that kills you og alt det der. Rigtig god dag!